Carmo udvikler og håndbygger sine HF-svejsemaskiner i Danmark. Hele produktionsprocessen ligger hos os, og det er dét, der holder kvaliteten ensartet fra maskine til maskine.
Hvad er HF-svejsning?
HF-svejsning er en forkortelse for højfrekvenssvejsning, som er en populær produktionsproces, hvor to komponenter – typisk to plastdele – svejses sammen. På den måde opnår de en ny og stærk svejsning, som kan modstå høj trækkraft. Svejsningen kommer ofte tæt på styrken af selve plastmaterialet, og i nogle tilfælde bliver den stærkere.
Ved hjælp af et elektromagnetisk felt opvarmes plastdelene indefra. Presset fra elektroden får de blødgjorte lag til at smelte sammen. Under den efterfølgende nedkøling, imens delene stadig er under pres, sætter svejsningen sig.
HF-svejsemaskiner – mulighed for både enkeltsidet og dobbeltsidet svejsning
Carmo tilbyder HF-svejsemaskiner til forstærkningsringe til både enkelt- og dobbeltsidet svejsning. Enkeltsidet svejsning af forstærkningsringe giver hurtig indsætning og svejsning samt mulighed for at skjule forstærkningsringen, hvilket fx er nyttigt til bannerproduktion af høj kvalitet. Dobbeltsidet svejsning af forstærkningsringe giver maksimal styrke og holdbarhed – særligt i mesh-materialer.
I vores udvalg af HF-svejsemaskiner finder du bl.a. vores automatiske CP9 svejsemaskine, som er en enkeltsidet svejse- og stansemaskine, der kører 5 til 10 svejsninger i minuttet. Den giver hurtig indsætning og svejsning, og den er udviklet til højvolumenproduktion og kan bruges til de fleste former for forstærkningsringe.
Har du brug for en flersidet svejsemaskine, er vores EP3 svejsepresse den manuelle vej. Som håndholdt svejsepresse kan den anvendes med både ikke-standsende og standsende elektroder. Den er sikker og let at anvende, da stansning og svejsning kan klares på én arbejdsgang. Det er imidlertid værd at bemærke, at presseanordningen kræver tilslutning til en HF-generator.
| Model | Fremføring af forstærkningsringe | Enkelt eller dobbeltsidet svejsning | Mulighed for at skifte størrelse på forstærkningsring | Hastighed* (svejsninger pr. minut) |
|---|---|---|---|---|
| CP9 | Automatisk | Enkelt | Ja | ~5-10 |
| CP9S | Automatisk | Enkelt | Ja | ~5-10 |
| CP8 | Automatisk | Enkelt + dobbelt | Nej | ~6-12 |
| 6010 | Automatisk | Enkelt | Nej | ~12-25 |
| EP3 | Manuel | Enkelt + dobbelt | Ja | Ikke relevant |
*Kapacitetstal er gennemsnit. Den faktiske kapacitet varierer afhængigt af antallet og tykkelsen på foliet, komponenterne, håndteringstid, operatøren, generatorstørrelse etc.
Har du spørgsmål til vores HF-svejsemaskiner, er du velkommen til at kontakte os ved at udfylde vores kontaktformular eller sende en mail til [email protected].
