EYE-GO: Funktionel prototype på den halve tid

Interview med Henrik Nagel, CEO i EYE-GO

Start-up-virksomheden EYE-GO kontaktede Carmo, da virksomheden skulle bruge en funktionel prototype til at opnå proof-of-concept til et avanceret medical device. De havde på det tidspunkt et overordnet design.

En absolut game-changer for udviklingen af vores produkt

EYE-GO er en dansk medicovirksomhed, der har udviklet et unikt produkt til øjenbehandling. Da virksomheden henvendte sig til Carmo, stod den med et overordnet design til et avanceret medical device. Virksomheden havde behov for hjælp til at modne designet, og de skulle bruge en funktionel prototype. Ved at benytte Carmos unikke metode til rapid prototyping fik EYE-GO udviklet en fuldt funktionel prototype bestående af over 20 dele på blot otte måneder. Henrik Nagel, CEO i EYE-GO, forklarer:

“Samarbejdet med Carmo har været en absolut game-changer for udviklingen af vores produkt. Det har givet os mulighed for at modne vores design og etablere proof-of-concept på vores produkt på meget kort tid og med væsentligt lavere omkostninger end ved traditionel prototypefremstilling. Begge dele er livsvigtige faktorer for ethvert start-up.”

Læs mere om EYE-GO

Carmos rapid prototyping giver prototyper på den halve tid

Carmos metode til rapid prototyping består i at kombinere 3D-print med traditionel plaststøbning og formkonstruktion. Det betyder, at Carmo kan producere prototyperne på meget kort tid. Det skyldes, at vi kan fremstille sprøjtestøbte emner ud fra en form, som vi selv udvikler og 3D-printer. Da det kun tager en enkelt dag at 3D-printe formen, sparer vi de tre til seks uger, som det tager at få lavet en traditionel støbeform. På den måde kan Carmo udvikle funktionelle prototyper på kort tid og til den halve pris.

Læs mere om rapid prototyping i Carmo