Plaststøbning en af de mest almindelige metoder til at producere plastprodukter. Det er en hurtig proces, og den bliver brugt til at producere et stort antal identiske emner. Fra komplekse komponenter med høj præcision til engangsforbrugsvarer.
Plaststøbning kan udføres med en lang række materialer herunder termoplast. Materialet der skal benyttes i fremstillingen føres ind i en snekke og smeltes ved hjælp af elektrisk opvarmning og friktion. Den smeltede plast sprøjtes derefter ind i hulrummet (kaviteten) på en form. Her afkøles plasten og hærder, så materialet tilpasser sig hulrummets former.
Carmo har over 70 års erfaring med avanceret plaststøbning – og deler den gerne
Carmo har udviklet og produceret plaststøbte emner i over 70 år og vi deler gerne ud af vores store erfaringer med plaststøbning.
Carmo er ekspert i plast støbning. Vi har mere end 70 års praktisk erfaring med at designe, udvikle og producere plastkomponenter i høj kvalitet. Vi servicerer industrier så forskellige som medico, maritimt, minedrift, landbrug og automobilindustrien.
Har du brug for rådgivning eller sparring omkring dit projekt, tager vi gerne en dialog. Det er vores erfaring, at vi kan tilføre stor værdi, hvis vi får mulighed for at rådgive tidligt i forløbet. Så kan vi rådgive, så materiale, geometri og teknologi vælges for at sikre den bedst mulige plaststøbning.
Rapid Prototyping: Plaststøbning kombineret med Additive Manufacturing
Carmo har udviklet Carmo Print Moulding, der er et unikt set-up, hvor vi kombinerer Additive Manufacturing med sprøjtestøbning. Med denne løsning kan vi designe og producere komponenter med høj kompleksitet og små tolerancer – også i 2K. Denne løsning giver prototyper på den halve tid og til den halve pris sammenlignet med traditionel prototypefremstilling.
Læs mere om Rapid Prototyping og Carmo Print Moulding
2K plaststøbning
Ved at benytte to eller flere sprøjteenheder – også kaldet 2K støbning – kan man benytte 2 eller flere materialer til at fylde kaviteterne samtidigt. Dette muliggør meget komplekse komponenter. Et eksempel er Carmos sortiment af ”sample port connectors” med PP, PVC og TPE med skræddersyede egenskaber tilpasset slutproduktets funktionalitet og tilpasset integrationen i produktionslinjen.

Overstøbning
Det er også muligt at støbe plastik oven på andre materialer, selv aluminium og stål. Dette åbner for nye muligheder for designeren af emnet. Et eksempel er metal snap fasteners overstøbt med PVC, så de kan HF-svejses på projektorskærme. Et andet eksempel er tips brugt i operationsstuer med indbygget aluminiumstråd overstøbt med fleksibelt TPE, der giver mulighed for at bøjningsradier, der ikke tidligere var mulige.