Case-story: Akva
En konnektor udviklet i fællesskab satte punktum for årevis af reklamationer over brud, og lod Akva insource fem årsværk fra udlandet.
Interview med CEO Henrik Breiner Nielsen fra Akva
Insourcing fra Kina for vækst
Akva A/S fremstiller high-end vandsenge. For 10 år siden besluttede de sig for at insource og opsætte deres egen produktion i Danmark. Det blev starten på et langt samarbejde mellem Akva og Carmo.
Den danske vandsengsproducent Akva A/S har eksisteret siden 2001. I begyndelsen importerede de hele madrasser fra USA til videresalg, men for 10 år siden besluttede virksomheden at insource produktionen og opsætte deres egen produktion i Danmark. Det blev starten på et langt samarbejde mellem Akva og Carmo.
“Vi havde en researchfase, hvor vi identificerede virksomheder, der kunne producere komponenter i blød PVC, og her fandt vi Carmo”, siger Henrik Breiner Nielsen fra Akva.
Vi researchede efter producenter af komponenter i blød PVC, og her fandt vi Carmo
– Henrik Breiner Nielsen, Akva A/S
Carmos første opgave var at levere en løsning på et problem, der havde fulgt Akva i flere år.
“Vi begyndte med at købe en lille konnektor, som vi ind til da havde købt i USA. Det var et standardkomponent, som blev benyttet af mange producenter af vandsenge. Vi havde mange problemer med klager over, at disse konnektorer gik i stykker, og vi forstod ikke hvorfor. Som et resultat af det udviklede vi vores egen komponent i tæt samarbejde med Carmo, og løste dermed problemet”, siger Henrik Breiner Nielsen.
“Det har givet os en væsentlig fordel sammenlignet med de tredive andre producenter, der stadig benytter den komponent, der går i stykker. Det viser, at det er afgørende at være involveret i udviklingen af dine egne komponenter. Og det er meget, meget lettere med en partner, der befinder sig tæt på”, tilføjer han.
Akva har siden da insourcet endnu mere produktion fra udlandet, hvilket har resulteret i bedre kvalitet og mere effektiv kommunikation med deres underleverandører.
“Nu får vi al vores PVC-folie og forstærkede hjørner til madrasserne såvel som konnektorer fra indenlandske leverandører, og vores samarbejde med Carmo har muliggjort, at vi har insourcet arbejdet fra fem medarbejdere på fuld tid i Kina og USA”, siger Henrik Breiner Nielsen.
Kritiske komponenter kræver kritiske leverandører
(foto © Akva A/S)
Carmo er nu hovedleverandør af forstærkede hjørner til Akva. Hjørnerne bliver højfrekvenssvejset til madrassernes stof. Komponenten bliver udsat for stor belastning, og en defekt gør hele produktet fuldstændig ubrugeligt for slutbrugeren. Carmo leverer den høje kvalitet, der er afgørende for, at Akva kan forblive foran konkurrenterne.
“Vi var de første i branchen med påsvejsede hjørner. Ved at være first-mover vil der altid være nogle opstartsproblemer, og derfor er det vigtigt, at underleverandøren kan reagere hurtigt og effektivt på alle områder, der opstår undervejs”, siger Henrik Breiner Nielsen.
“Det er tilfældet med Carmo, som vi har en effektiv kommunikation og udveksling af erfaringer og know-how”, tilføjer han.
Det tætte samarbejde om udviklingen af komponenter og hurtig tilretninger af fejl, der opstår når man er first-mover, spiller en afgørende rolle i Akvas succes som en innovativ producent af vandsenge i høj kvalitet.
Alle foto er © Akva A/S.
