nytjob
 

Vi søger en Kvalitetskoordinator/specialist

Vil du være med til at opdatere kvalitetsledelsessystemet så det overholder de nye standarder? Brænder du for at kundekontakt er professionel og skaber glade kunder? Og er samarbejde med mange forskellige typer af mennesker en af dine stærke sider? Så er du måske den nye kvalitetsmedarbejder vi søger.

Om os – mellemstor virksomhed med mange opgaver
Carmo A/S designer, producerer og sælger sprøjtestøbte plastikkomponenter af høj kvalitet. Vi servicerer virksomheder indenfor medico, maritime, minedrift, og automobil industrien.

Carmo A/S er certificeret efter ISO 9001 & ISO 13485 og kvalitet, service og fleksibilitet er nøgleord for os i vores interaktion med kunderne. Vi fokuserer på at give maksimal service i vores hjælp til kunderne.

Der er ansat omkring 80 antal medarbejdere. Der produceres i 4 skift 7 dage om ugen.

Carmos kvalitetsafdeling består af 12 personer, hvoraf 10 er QC’ere. Du vil referere direkte til kvalitetschefen, og sammen vil I danne QA-afdelingen.

Jobbet – hav ansvaret for en masse forskellige opgaver
Sammen med kvalitetschefen vil du være den der driver opdateringen og vedligeholdelsen af kvalitetsledelsessystemet. Derudover vil du være ansvarlig for undersøgelse og besvarelse af reklamationer. Du skal ligeledes besvare andre kundehenvendelser i samarbejde med salgs- og udviklingsafdelingerne.

Dertil kommer, at du skal drive vores korrigerende handlinger, lave interne audits og udarbejde input til management review. Derudover skal der ydes QA-support af forskellig type til andre afdelinger i Carmo.

Stillingen vil indbefatte stor kontakt til mange forskellige mennesker der alle har forskellige ønsker til dig.

Kvalifikationer – nyansat eller en med erfaring
Du er ingeniør eller har en lignende uddannelse. Du kan lige have afsluttet din uddannelse, men kan også have flere års erfaring, eksempelvis som kvalitetskoordinator.

Det er vigtigt, at du forstår at omsætte teori til praksis, eksempelvis kunne læse og forstå ISO standarder, for bagefter at omsætte kravene til lokale instruktioner og implementere disse i produktionen. Derfor skal du trives i en rolle, hvor du skal finde løsninger, hvor kvalitetskravene overholdes samtidig med, at løsningen fungerer i praksis.

Du har en struktureret tilgang til dit arbejde, og kan lide at have mange forskellige opgaver samtidig med, at du har øje for detaljerne. Du er god til at tage ansvar for dine opgaver samt finde konstruktive løsninger på de udfordringer du møder. Du er fleksibel, og er ikke bange for at løse nye opgave selvom det måske ikke lige er dit ansvar.

Da du kommer til at arbejde i en organisation med mange forskellige mennesker er der vigtigt, at du har gode kommunikationsevner. Du skal være flydende i både mundtligt og skriftligt dansk samt skriftligt engelsk.

Mere information
Hvis du ønsker flere oplysninger omkring s tillingen er du velkommen til at kontakte Mette B. Dyhrberg på mbd@ carmo.dk eller på mobil: 31 16 54 59.

Deadline
Ansøgninger sendes direkte til mbd@carmo.dk. Ansøgningen skal være Carmo i hænde senest den 15. maj 2017. Kandidater vil løbende blive evalueret så vent ikke med at sende din ansøgning.